Ny netavis af og for unge
1. januar 2008 åbner et nyt onlinetilbud til Danmarks skole- og gymnasieelever: Ungnyt.dk.
Netavisen er åben for alle og bringer nyheder og andet aktuelt stof inden for en række sektioner:
Indland, Udland, Krimi, Sport, Underholdning, Gossip og Teknik. Dertil kommer en debatsektion, hvor læserne også selv kan deltage – uden tilmelding.Bag initiativet står otte unge fra hele landet i alderen 14 til 18 år, der deles om de daglige vagter på redaktionen. Flere af dem er aktive i politiske ungdomsorganisationer som DSU, VU, KU og DFU. Ungnyt.dk er dog meget mere end politik, og alt stof skrives uden hensyn til bestemte interesser. Målet er at samle 25 unge, frivillige skribenter inden 1. april.
”Vi mener, at engagerede unge længe har savnet en nyhedsavis, skrevet af unge – for unge. På vores egne vilkår og i et sprog, vi kan forstå. Det findes simpelthen ikke – ikke før nu. Vi vil forsøge at skrive, så det både er sjovt og alligevel sagligt og i orden” siger Oskar Herrik Nielsen (14 år), der er avisens idémand og chefredaktør. Til dagligt går han i 8. klasse på Bordings Friskole i København.
Ungnyt.dk skrives af frivillige, og det er tanken, at udgifter til administration og teknik skal dækkes af banner-annoncer. Dem er der stigende interesse for, i takt med at internettet får flere og flere brugere, ikke mindst blandt unge.
Det bliver muligt at tilmelde sig et gratis, ugentligt nyhedsbrev. Blandt de første artikler kan vi nævne ”Marilyn Manson skilt”, ”Året der gik: En succes?” og ”Baitullah Mehsud nægter skyld i Bhutto-sag”.
For flere informationer:
Redaktør Oskar Herrik Nielsen, København, ohn@ungnyt.dk, tlf. 31 77 37 66
Presseansvarlig Hüseyin Yucel, Hedensted, presse@ungnyt.dk, tlf. 31 21 51 82
- En rigtig god idé, og jeg tror det kan gå hen og blive en rigtig god og brugbar side.

Efterlad en kommentar